|
Referencer
På denne side kan du læse om min baggrund.
Desuden har jeg bedt nogle af mine tidligere kursister skrive til mig hvad de synes, de har fået ud af at deltage på mine kurser.


|
|

Min baggrund
Freelance konsulent, underviser og træner i Ikke Voldelig Kommunikation®.
Jeg tilbyder introdage, kurser, supervision, coaching, mægling og undervisning i grupper, samt individuel konsultation.
Mine faglige erfaringer: Er uddannet pædagog, har 20 års ledelses- og supervisionserfaring fra skole og daginstitutions-
området.
Mit fokus som leder var bl.a. på:
-
Tæt samarbejde med bestyrelser, kommunal forvaltning, politisk valgte, AF – Storstrøm, Familie Center Falster, uddannelsesinstitutioner, andre institutioner i byen/lokalområdet, og ikke mindst forældre og medarbejdere: fastansatte såvel som aktiverede.
- Personaleudvikling gennem supervision og medarbejderudviklingssamtaler, hvor fokus og værdigrundlaget over en årrække blev flyttet fra
- at binde rigtig megen energi i ”lukkede døre”, ”snak om hinanden i krogene” og en ”brokke kultur”, hvor fokus var på det, som ikke kunne lade sig gøre /begrænsningerne,
- til at have fokus på at skabe tryghed til forskellighed og med villighed bidrage til åbenhed, ærlighed, som gav en anderledes personlig ansvarlighed, personlig stillingtagen, få sagt det, der var svært - til rette vedkomne, se nye muligheder og selvforvaltning
Jeg har efter og videre uddannelser inden for psykologi, pædagogik, udviklingsprojekter og træner i Ikke Voldelig Kommunikation®.
Konsulent, underviser og træner erfaring: Folkeuniversitetet i Roskilde, FOA Hillerød, VUC, gymnasier, Center for Socialt Frivilligt Arbejde, pædagog- og lærerstuderende, personale og medarbejdere på hospitaler, psykiatrien, dag- og døgninstitutioner, syge- og hjemmeplejen, familie- og dagplejen. sagsbehandlere A - kasse, Selandia i Slagelse. IT medarbejdere. Provi ApS – Genstart ApS, iværksættere og selvstændige, Storstrøms Erhvervscenter, Revacenter Syd, Tosporet Nakskov
Med kursisternes ord
Jeg har blandt andet fået følgende feedback fra tidligere kursister:
Henriette Vestergaard, operationssygeplejerske:
"Jeg har deltaget i 2 moduler, hver af 2 dages varighed.
Jeg oplevede det som en meget nærværende og indsigtsfuld undervisning, med en stor respekt/indlevelse for den enkelte deltager på kurset, i forhold til personlige oplevelser og problemer fra vores hverdag.
Jeg har fået kendskab til en måde at kunne imødekomme konflikter på med respekt for mig selv og den anden. Jeg er blevet mere opmærksom på min egen måde at reagere på. Samt har fået større selvindsigt og føler derfor at jeg med de redskaber, bedre kan håndtere konfliktsituationer."
-
Mette Juul, internetkonsulent:
På Jozette Hjorths kursus "Klar og bæredygtig kommunikation" blev jeg introduceret til nogle nyttige værktøjer, der gør det muligt for mig på systematisk vis at træne i at udtrykke mig på en måde, hvor jeg holder fast i mig selv, samtidig med, at jeg ikke skubber dem, jeg taler med, fra mig.
Det er lige, hvad jeg som selvstændig med en enkeltmandsvirksomhed har brug for, når jeg står alene, og skal takle de mange situationer, hvor mine kommunikative evner kan være afgørende, lige fra det opsøgende salg til svære samtaler med vanskelige kunder... Det er jo ikke nok at være god til sit fag som selvstændig. Evnen til at forstå hvilke grundlæggende følelser og behov, der er på spil både hos en selv og hos modparten, tror jeg kan gøre hele forskellen på, om virksomheden overlever - eller om man måske kører psykisk ned, fordi for mange situationer bliver for vanskelige.
-
Laila Clausen, terapeut:
"Jeg har lært rigtig meget på Jozettes kurser, hun er en meget professionel og dygtig underviser, der forstår at gøre stoffet levende og nærværende. Hun er god til at gå tæt på med stor empati, så jeg har altid følt mig tryg på hendes kurser".
-
Anita Bertelsen, massør:
"Jeg har været til et kursus hos Jozette Hjorth, hvor jeg blev introduceret til giraf-sprog. Det var utrolig berigende, idet jeg lærte nogle værktøjer, som jeg kan bruge i min kommunikation med andre mennesker. Det har givet mig nogle mere direkte samtaler, hvor jeg kan gå direkte til kernen af problemet, - nå ind til, hvad det egentlig er, det drejer sig om, og hvad det egentlig er du/jeg har behov for.
Et område af girafsprog er at lytte med empati, det var interessant, idet jeg begyndte at stille spørgsmål ved, hvorfor jeg ønsker at hjælpe andre - for at øse ud af mine erfaringer (om de vil høre det eller ej!), eller af reel interesse for personen.
Umiddelbart efter kurset hos Jozette var der dødsfald i vores familie, og da oplevede jeg mig selv i den lyttende rolle, hvor jeg brugte teknikkerne til at sætte mig i den andens sted og bare være der for ham/hende, for det var det behov som vedkommende havde! Så tak Jozette for din gode måde at formidle et nyt sprog på!"
-
Anne-Marie Madsen, kunstner:
"Jeg et blevet i stand til at møde mig selv og andre mere nært og mere åben. Jeg hører nu mere klart, hvad vi egentlig siger, og hvilke behov, der søger at blive tilfredsstillet."
-
Jeg har forkortet i noget af den feedback, jeg har fået. Men er du interesseret I at høre mere "med kursisternes ord", vil jeg gerne formidle kontakten til en af de tidligere kursister.
Jeg har valgt at bytte link med en række mikrovirksomheder, for at vi kan støtte hinanden til større synlighed på nettet. Se linkene her. |