Kurser

 

Kurserne kan målrettes netop jeres behov.

Jeg opretter løbende kurser svarende til beskrivelserne på denne side.

Desuden laver jeg kurser specielt til en virksomhed eller personalegruppe tilrettet netop jeres behov.

Alle kurser tager udgangspunkt i behovet for at have en god kontakt til dig selv og andre.

Fokus kan så lægges på de udfordringer, I står overfor, eksempelvis ved at vi arbejder med konkrete værktøjer til at bevare arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen i forandringsprocesser. På at skabe et fælles sprog, der gør det muligt at tage vare på alle parter i de svære samtaler. Stresshåndtering og personlig udvikling mv.

Kurser og træningsforløb f.eks. i 2 dages moduler fra modul 1 - 6


Ud over kurser tilbyder jeg:

Individuelle samtaler

Hvor du kan undersøge, hvordan du bedst håndtere en aktuel eller potentiel konflikt, f.eks. i forhold til partner, familiemedlemmer, chef, kollega eller nabo .

Der skal to til at skabe en konflikt, men nogle gange kun en til at løse den. I mange tilfælde kan du ved at modtage empati - få ny bevidsthed og hjælp til at adskille: hvad er mit, og hvad høre til hos den anden. Hvilket ofte løser op for konflikten på din banehalvdel. Dermed får du nye muligheder for at skabe en anderledes, berigende kontakt for begge parter. Sigtet med denne typer samtaler kan også være at finde forsoning i tidligere konflikter.

 

 

 

 

 

Introduktion til ”Ikke Voldelig Kommunikation – Girafsprog.”


1 dag min. 6 timer

Anbefalet gruppestørrelse 6 - 16 personer

Baseret på Ikkevoldelig kommunikation – også kaldet Girafsprog,
der er en enkel og kraftfuld kommunikationsproces, som også kan bruges, som et konfliktløsningsredskab.
"Ikkevoldelig” anvendes her i Gandhis betydning - til at henvise til vores naturlige tilstand af medfølelse, når de voldelige følelser er stilnet i os. Selv om vi måske ikke mener den måde vi taler på er "voldelig" afstedkommer det vi siger ofte fortræd eller smerte, enten for os selv eller andre".

  • Hvordan udtrykker jeg mine værdier og behov uden at bebrejde og skælde ud?
  • Hvordan lytter jeg med forståelse, nærvær og indlevelse?
  • Hvordan skaber jeg en ligeværdig dialog med respekt for forskelligheder i samspillet med børn, unge, voksne, kollegaer, andre faggrupper, familien, o.s.v?

Det sprog de fleste af os har lært, har mange ord for at dømme, skælde ud, bebrejde, anklage, kræve, og pålægge skyld. Dette kan medvirke til, at der bliver skabt afstand, fjendtlighed, lavt selvværd, stress, udbrændthed, depression, at konflikter optrappes o.s.v.

Ikkevoldelig kommunikation (IVK) – også kendt som Girafsprog – kan støtte os i at mærke og beskrive, hvordan vi har det og hvad vi ønsker, frem for at fokusere på, hvad der er galt med os selv eller andre, hvem der begyndte, hvem der har ret og hvis skyld det er. IVK kan give inspiration til at udtrykke os på måder, der åbner døre og baner vej til nærvær, kontakt og samarbejde.

Denne kommunikationsproces er udviklet af klinisk psykolog Marshall Rosenberg - og kan også bruges som et konfliktløsningsredskab.

Introduktion til:
Teori og grundmodel, hvad er ulvesprog og hvad er girafsprog
At tale, tage ansvar, blive på egen banehalvdel.
Forskellen på at lytte empatisk/med indlevelse og lytte ”ikke empatisk”

Arbejdsform: Der veksles mellem oplæg, individuelt arbejde, plenum - gruppearbejde.
Ligesom der vil være øvelse med deltagernes egne eksempler.

       

 

 

Kursus i kommunikation
Modul l - ll

Målgruppe : Alle kan deltage
Hvert modul er min. 12 timer.

Anbefalet gruppestørrelse 6 - 16 personer

  • Hvordan udtrykker jeg mine værdier og behov uden at bebrejde og skælde ud.
  • Hvordan lytter jeg med forståelse, nærvær og indlevelse.
  • Hvordan skaber jeg en ligeværdig dialog med respekt for forskelligheder i samspillet med børn, unge, voksne, kollegaer, andre faggrupper, familien, o.s.v.

Indhold: Kurset indeholder en præsentation og træning af den proces, der anvendes under brug af Ikkevoldelig kommunikation - Girafsprog. Herunder gennemgås og afprøves eksempler på, hvordan jeg kan udtrykke mig uden at anklage og bebrejde andre eller mig selv. Disse eksempler vil bl.a. fokusere på, hvorledes jeg tager ansvar for mine egne følelser og behov, holder mig på min egen banehalvdel. Desuden introduceres og trænes i ”Girafempatien”.

Empatien er en metode til at lytte efter uudtrykte følelser og behov i egne og andres budskaber, uden at høre bebrejdelser eller tage skyld.

Empatien øger min mulighed for at få den kontakt med mig selv og andre, som jeg gerne vil have.

Der indgår ligeledes en præsentation og træning i, hvordan jeg kan sige nej uden at andre bliver sårede og samtidig tager vare på egne behov.

Selv om jeg er meget opmærksom på at være respektfuld over for andre, kan jeg komme i den situation, hvor jeg gerne vil ”undskylde”. Sige undskyld på en måde, hvor den anden kan høre, jeg er oprigtig ked af, hvad jeg har gjort, uden at føle skyld.

Giraf-anerkendelse og værdsættelse af mig selv og andre er også redskaber der trænes i.

I processen arbejdes med ulve og girafsprog, de to dyr symboliserer to forskellige måder at tale og udtrykke sig på.

Arbejdsform: Der veksles mellem oplæg, individuelt arbejde, plenum – gruppearbejde, ligesom der veksles mellem brug af cases og deltagernes egne eksempler.

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Kursus i kommunikation
Modul lII - lV

Målgruppe: Forudsætter deltagelse på modul I & II.
Hvert modul er min. 12 timer.

Anbefalet gruppestørrelse 6 - 16 personer

Indhold: Dette kursusforløb vil uddybe, hvorledes fordømmelse både af os selv og andre undertrykker vores indre energi og blokere for klar og bæredygtig kommunikation. Når vi har fokus på skyld og domme er chancen for vore behov bliver opfyldt mindst.

Der vil være fokus på:

  • Udtrykke og modtage vrede

  • Indre dialog (indre ulve)

  • Magt

Beskyldninger mod og domme over andre er overfladiske udtryk for vrede.
Baggrunden skal søges i vores måde at tænke på, og ikke af andres handlinger.
Vi vil arbejde med at tage ansvar for vores egne vredesfølelser, og adskille disse fra den anden person. På denne måde får vi en mulighed for at udtrykke vores vrede konstruktivt.
Vi vil træne i at identificere de af vore behov, der ikke opfyldt, samt den egentlige årsag til vreden.
På denne måde kan energien i vreden blive livsbekræftende, ligesom vi samtidig forbedrer vores muligheder for at få vore behov mødt.

Den indre ulv er på spil, når vi dømmer os selv. Vores indre dialog er fyldt med selvkritik og domme.
De deraf følgende indre konflikter kan få os til at opleve depression og begrænsninger i vores livsudfoldelse.
Ved at anvende girafsprog, kan vi frigøre os fra denne fremmedgørelse af vore egne behov.
Vi vil træne i at oversætte vore indre ulve til omsorg for vore egne følelser og behov.. Denne proces vil gøre os anderledes i stand til at modtage vrede fra andre uden at føle skyld eller frygt.
Der vil blive en præsentation af hvordan magt defineres i girafsprog, og hvordan vi kan anvende beskyttende brug af magt frem for straffende brug af magt.

Arbejdsform: En væsentlig del af tiden på de to workshops vil blive brugt til praktiske øvelser med deltagernes egne eksempler.